Nyeste gadgets

4ae8631427b3c28102009.jpg
Nu kan du se 3D uden briller

Sattelitudbyderen Sky har netop lavet en succesfuld tv-transmission i 3D, der fungerer uden de åndssvage briller.

Noget tyder kraftigt på, at vi er på vej ind i en tredimensionelt tv-verden, hvor vi samtidig kan smide de grimme 3D-briller ud. For den britiske sattelitudbyder Sky har netop tv-transmitteret en live-udsendelse til en 3D-fladskærm.

Der var tale om en koncert fra bandet Keane, der blev sendt til en fladskærm med 3D-teknologi fra Hyundai, og det blev gjort med deres standard HD-sattelitboks, og man kunne opleve de tredimensionelle billeder uden brug af brillerne.

Selv tror britiske Sky på, at de kan tilbyde en kommerciel lancering inden jul i år, men det kræver stadig en 3D-skærm, som uden tvivl ikke vil ligge i den billige ende, når de kommer ud på markedet.

Men der er snak om de Olympiske Lege i London i 2012, skulle blive optaget i 3D, så det kunne meget vel blive teknologiens gennembrud - akkurat som HD-kvaliteten blev det under VM i fodbod i Tyskland i 2006.

 

 

4ae863a178c2428102009.jpg
iPhone får 32GB og 3,2 megapixel

Hvis det står til stemmerne på nettet, så har Apple lanceret en ny iPhone om en måned. Den har blandt andet 32GB hukommelse og et kamera med 3,2 megapixel.

Fra mandag den 8. juni til og med fredag den 12. juni afholder Apple deres store Worldwide Developer Conference 2009 i Californien i USA. Her har Apples topchef tidligere fra scenen annonceret både den første iPhone og iPhone 3G.

Derfor er der mange, der mener, at Apple endnu en gang vil hive en hvid kanin op af hatten i form af en ny iPhone. Rygter og snak i krogene har der været mere end nok af, og vi har stensikkert ikke hørt det sidste endnu, inden det bliver helt officielt.

Og rygterne strømmer ikke kun ud fra Apples eget land. Et kinesisk forum påstår nu, at man har fået fat i specifikationerne på den nye iPhone. Ifølge de oplysninge skullde den for det første blive udvidet til 32 GB, som iPod touch allerede er udstyret med, og derudover vil kameraet få et mindre hak opad med 3,2 megapixel.

Samtidig skulle computerkraften i telefonen også blive hurtigere med en 600 MHz-processor, hvor den i dag er på 400 MHz.

 

4ae863de8766928102009.jpg
Chevrolet klar med el-bil til sommer

Chevrolet har nu annonceret, at de er klar med første bud på en elektrisk bil allerede til sommer. Der er tale om Chevrolet Volt, der oplades automatisk.

Ingen burde snart være i tvivl om, at el-bilen er fremtiden og ikke bare noget, som måske vil komme. Nu har selskabet General Motors annonceret deres fremtidige el-bil, Chevrolet Volt. De første 80 eksemplarer vil allerede rulle ud af fabrikken til sommer, og vil næste år gå i masseproduktion, skriver Ingeniøren.

Volt har General Motors kommunikationsudstyr On-Star indbygget, som de fleste topmodeller fra General Motors allerede har. Udstyret vil kunne styre hvornår Volts 16 kWh-batteri skal lades op.

Problemet ved opladning af elektriske biler er blandt andet den overladning el-nettet kan få, hvis alle bil-ejere lader op på samme tid, eksempelvis ved fyraftens-tid. Men On-Star kan blandt andet automatisk lade bilen op, når der er mindst pres på det elektriske net, da e-bilerne vil kunne kommunikere med hinanden.

General Motors skulle i øjeblikket arbejde på at få opsat en række ladestationer op på togstationer, arbejdspladser og i lufthavne, så det ikke kun er derhjemme, at man kan lade bilen op. Foreløbig er Chevrolet Volt sat til produktion i USA og derefter Canada, hvor det europæiske marked endnu ikke er fastsat.

 

4ae86411657ae28102009.jpg
Er PSP-mobilen på vej?

Überchefen for Sony Ericsson siger, at PSP-mobilen "kunne ske". Vi glæder os!

Lige siden den første PSP røg ud i butikkerne, har vi i pressen spekuleret på, hvornår mon Sony Ericsson ville være klar med en PSP-mobil.

Det svensk-japanske foretagende har formået at lave nogle fremragende mobiler med Walkman- og Cyber-shot-navne, men indtil videre har vi altså ikke set noget til en spil-orienteret mobil med god grafik, nem kontrol og download af spil via 3G eller Wi-Fi.

Man skulle ellers tro, at Sony Ericsson havde ekspertisen til at klare sådan et projekt, og det forlyder da også, at Sony Ericsson rent faktisk har prøvet at overbevise Sony om det fantastiske i en PSP-mobil.

Svaret var, desværre for Sony Ericsson og os, et rungende nej, men nu kunne det godt se ud til, at ledelsen har ændret mening. Sony Ericssons øverste chef, Hideki Komiyama har nemlig udtalt til avisen Financial Times, at en PSP-mobil godt "kunne ske".

Som Apples iPhone og iPod Touch har vist, så er der helt sikkert et marked for hurtige og nemme spil på farten. Vi håber at æblet for lidt konkurrence inden alt for længe.

Her er de billigeste konsoller

4ae864618551b28102009.jpg
Microsoft Xbox 360 Arcade

Spilkonsollen var den første i den nye generation, der ramte det danske marked. Den har fået sin del af succes med spil som Gears of War, Mass Effect og ekstra til Grand Theft Auto IV, og der er meget mere spændende på vej. Den er nu kommet ud i en arkade-version, der ikke har harddisk, men som har HDMI-stik. Den er set til 1.208 kroner

4ae8648dddf7f28102009.jpg
Sony Playstation 3

Den bedste multimedie-maskine på markedet er uden tvivl Sonys sorte grill. Den har 80 GB-indbygget harddisk, Blu-ray-drev og et hav af lækre titler på CV’et. Se blandt andet nærmere på Killzone 2, LittleBigPlanet og mange flere. Maskinen behøver ikke de store introduktioner, så det er bare ud og købe den for 2.701 kroner.

4ae864b88847e28102009.jpg
Nintendo Wii

Japanske Nintendo har med deres nyeste spilkonsol sat mere fokus på spiloplevelsen end grafikken i forhold til sine to konkurrenter. Med bevægelsesmotorikken får man en ny glæde ved mange spil. Se blandt andet nærmere på Boom Blox, det nye Virtua Tennis og ellers det generelle Wii Sport. Maskinen er set til 165 pund, der svarer til 1.400 kroner.4ae864f8e8b1128102009.jpg

Sony PSP

Selv om der går hårdnakkede rygter om en ny transportable konsol fra Sony, og den nuværende PSP derved stensikkert vil gå ned i pris, kan man stadig godt gå efter den. Der er spil som God of War og Patapon. Den er set til 1.100 kroner.

4ae8652608cb928102009.jpg
Nintendo DSi

Lille og lækker og netop udkommet har Nintendo DSi et rigtig godt udgangspunkt for at lande i din lomme. Med to skærme får man en anderledes transportabel spiloplevelse. Se nærmere på spil som det noget ældre Legend of Zelda og det superfede GTA: Chinatown Wars.

 

4ae8655e1eb7128102009.jpg
Elektrisk monster giver baghjul til benzin-fætteren

Den elektriske motorcykel nærmer sig sit gennembrud. Et britisk selskab kommer nu med deres EV-O RR, der giver benzin-fætrene baghjul.

Noget tyder på, at det el-drevne køretøj ikke er langt fra det kommercielle gennembrud, hvor motorcyklen er et nemmere at gøre elektrisk end bilen. Det har fået flere producenter til at gå i gang med udviklingen af sådanne.

Britiske Evo Design Solutions har for nylig fremvist deres ultra-lækre EV-O RR, der på papiret virker som et el-monster, der vil gøre de benzin-drevne voldsomt gammeldags. De har nemlig fundet en designløsning, der betyder mere plads til batteriet.

Det skulle give motorcyklen en større kraft, hvor EV-O RR eftersigende skulle komme op i en fartklasse med hastighed fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder. Lige pludselig lyder en el-drevet motorcykel knap så fesen.

Dog har Evo Design Solutions endnu ikke fundet det fornødne batteri til maskinen, men når de gør, skulle den faktisk få en pris på omkring 20.000 britiske pund, der svarer til 162.000 danske kroner.

 

4ae865a441cb728102009.jpg
Verdens tyndeste fladskærm kommer til sommer

Producenterne kæmper om titlen, men i øjeblikket ejes postulatet af JVC, der til sommer er klar med et 7 millimeter-tyndt LCD-tv til små 14.000 kroner.

Endnu et produkt der er blevet vist på CES 2009 skulle nu være på vej ud i de danske butikker. Der er tale om JVC LT32WX50, som er et supertyndt LCD-tv, der i den klasse går under postulatet: 'Verdens tyndeste fladskærm'.

Skærmen er blot 7 millimeter tyndt, 32-tommer, vejer 5 kilo og skulle kunne vise billeder i den optimale billedkvalitet også kaldet fuld HD (1920 x 1080). Desværre er der på grund af tykkelsen meget naturligt ikke plads til en digital tv-tuner.

JVC oplyser, at 32-tommeren skulle komme ud i de danske butikker i sensommeren, hvor den vil få en pris på 14.000 kroner.

 

4ae865dc6423f28102009.jpg
YouTube kommer med hele film

YouTube-ledelsen sidder i øjeblikket i forhandlinger med Sony Pictures om at bringe film som Spiderman, The International og andre på videositet.

 

Intet er helt sikkert endnu, men meget tyder dog på, at Sony Pictures og YouTube vil indgå et samarbejde omkring hele spillefilm til videositet.

Youtube skulle kunne forsyne sig med film, der ligger ude på Sonys egen tjeneste, Crackle. Cracke blev tilbage i 2006 opkøbt af Sony, men den store succes med netfilm på sitet er foreløbig udeblevet. Derfor ville en aftale med Youtube ikke være nogen dum idé for begge parter.

Sonys rival Metro-Goldwyn-Mayer har tidligere indgået en aftale med Youtube, der kan bringe et udvalg af film, så en aftale med Sony ville bare gøre udbudet på Youtube meget større.

 

4ae86613b703b28102009.jpg
Falsk tyverialarm

Her er en billig måde at tyveri-sikre dit hjem på. Gør det med et falsk video kamera med blinkende LED.

Der er et stort marked I USA for “falsk tyveri-sikring” , for det har vist sig, at du faktisk godt kan narre tyven.Og I det her tilfælde er det svært at se, at det drejer sig om et falsk kamera, fordi kameraet er solidt lavet I vejrbestandig aluminium.Det koster såmænd kun 60 kroner, og så kommer det endda med “Alarm” klistermærker til at sætte i vinduerne.Sætter du et par stykker op langs husmurene, så tror jeg tyven skal være aldeles hard core for at løbe risikoen for at blive opdaget.

 

4ae86651155f928102009.jpg
Barnerobot skræmmer mere end den gavner

Japanere forstår virkelig at sætte en skræk i livet på folk. Barnerobotten CB2 kan agere med rigtige følelser overfor en "mor".

CB2 er ikke helt ny, men har faktisk to år af udviklingen bag sig, hvor den det seneste stykke tid har skræmt livet af folk på Osaka University. Her har den fået nye forstyrrende elementer, som følelser og reaktioner.

Så nu er CB2 noget så uhyggeligt som en barnerobot, der kan aflæse følelsler fra en "mors" ansigt, og reagere ud fra det. CB2 kan bevæge sig rundt via sine 51 luft-baserede motorer, men skal have hjælp, som var det et 1-2 år gammelt barn.

 
Panel titel

© 2010 Indhold af gameplayer

Antal besøg: 4110

Redigering

-0.0843040943146sekunder